Løn

Du har sikkert siddet og stirret på din lønseddel, blot for at konstatere, at den lige så godt kunne have været på russisk. Måske har du helt opgivet at tjekke lønsedlen, og du håber blot, at det er det rigtige beløb, der går ind på din konto hver måned.

Umiddelbart kan lønsedlen være svær at gennemskue, og det kræver lidt, at lære at læse sin lønseddel. Men det er på ingen måde umuligt.

I første omgang skal du sørge for at tjekke din lønseddel i e-boks hver måned. Det er på lønsedlen, at du kan se, om du får de beløb, du skal have. Det er derfor ikke nok at tjekke det beløb, der går ind på din konto.

Din løn består af en række grundelementer:

G-Grundløn
K-Kvalifikationsløn
F-Funktionsløn

Grundlønnen følger en anciennitetsudvikling, hvilket betyder, at du vil få højere løn efterhånden som du får mere erfaring som lærer. Du stiger i løn efter hhv. 4, 8 og 12 års ansættelse.

Kvalifikationslønnen og funktionslønnen er enten lokalt eller centralt forhandlet. Kvalifikationslønnen baserer sig på, hvilke kvalifikationer du har (fx gennemført vejlederuddannelse), og kan ikke umiddelbart tages fra dig, men skal opsiges. På din lønseddel er ”undervisertillægget” kvalifikationsløn.  Funktionslønnen derimod knytter sig til netop den/de funktion(er), du evt. varetager, hvorfor du kun får dette tillæg, så længe du varetager denne funktion (fx klasselærer, skemalægger osv.). Udover de centralt bestemte tillæg, er der også nogle lokale tillæg, fx ”furesøtillæget”. Grundløn, kvalifikationsløn og funktionsløn, ses på lønsedlens bagside/side 2.    


Du skal også se efter om du har tillæg for undervisningstimer større end 760 t/året (for en fuldtidsansat). Det ser sådan ud på lønsedlen: 

Uv-tillæg >_761, og ses på forsiden af lønsedlen.


Det kan være, du synes, at din løn er en jungle, men med lidt øvelse bliver det lettere. Du er også altid velkommen til at få hjælp hos din tillidsrepræsentant eller henvende dig til kredsen. 

Løntabel gældende fra 1. april 2018. 

Løntabel gældende fra 1. oktober 2018

Løntabel gældende fra 1. april 2019 

Løntabel gældende fra 1. oktober 2019 

Løntabel gældende fra 1. januar 2020 

Løntabel gældende fra 1. april 2020 

Løntabel gældende fra 1. oktober 2020 

Løntabel gældende fra 1. april 2021.

Løntabel gældende fra 1. august 2021 

Løntabel gældende fra 1. oktober 2021

Løntabel gældende fra 1. januar 2022

Løntabel gældende fra 1. oktober 2022

Løntabel gældende fra 1. april 2023

Løntabel gældende fra 1. oktober 2023

Løntabel gældende fra 1. apil 2024 (ny løn efter OK24)

Løntabel gældende fra 1. oktober 2024 (ny løn efter OK24).

 

Hvis du vil se hvordan en lønseddel kan gennemgås, så se næstformand Lone Tonnesen over skulderen, når hun gennemgår sin egen lønseddel. 

Det kan du gøre her:

Intro

Anciennitet 

Grundløn

Tillæg (under revision)

Fritvalgsordning

 

Baggrunden for den lokale løn i Furesø er forhåndsaftaler. 

Læs forhåndsaftalerne her:

Forhåndsaftale for lærere og børhenhaveklasseledere pr. 1/1-2022.

Forhåndsaftale for lærere og børnehaveklasseledere med særlige kvalifikationer (ikke uddannede) pr. 1/1-2022.